El-bil projektet

DSC_0474Forsøg med elbiler i Skive Kommune - et projektunder Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

Skive Kommune har anskaffet 8 Mitsubishi iMiEV, der anvendes af kommunens medarbejdere til tjenestekørsel. Som en del af projektet skal en el-lastbil anvendes i Vej og Park-afdelingen, det har dog endnu ikke været muligt at skaffe el-lastbilen. Elbilerne har kun været i drift i få måneder. Der har ikke været driftsproblemer, og elbilerne fungerer godt til den tænkte anvendelse. 

LÆS OM DE FØRSTE ERFARINGER HER

Projektets formålfaktabox

Det er Skive Kommunes mål at blive CO2-neutral for hele kommunen i 2029, og CO2-fri i virksomheden Skive Kommune i 2042. Elbilernes virke i kommunen skal vise vejen, når det gælder målsætningen for CO2-fri transport og hjælpemaskiner.

Med støtte fra Energistyrelsen (læs omtalen her) har Skive Kommune leaset 8 stk. Mitsubishi iMiEV i 3 år, og planlagt købet af en el-lastbil. Formålet er at afprøve elbilerne funktionalitet og driftsikkerhed i forhold til benzin- og dieselbiler i hjemmeplejen, i Teknisk Forvaltning og rådhuset.

Ellastbilen til Park og Vej (ikke købt endnu) har til formål at vise eldrift kan bruges som erstatning for traditionelle tungere køretøjer. Ideen er at få Park og Vej ansporet til at tænke grønt både med små og store maskiner. 

Det er målet, at kendskab til elbiler skal ud til en bred gruppe af brugere med kørsel i kommunale biler.