Projektorganisation
Klima & Energi Strategien er den overordnede politik med overordnede mål og rammer for de enkelte indsatsområder. Det er den kommunale vision, som alle planer skal efterleve i bestræbelserne på at nå det samlede mål om CO2-neutralitet.
Ledelsessekretariatet i Teknisk forvaltning er den udførende administrative part, der udstikker strategiske mål og rammer i Klima og Energi Strategien. Ledelsessekretariat refererer direkte til TEKE-udvalget i alle forhold omkring Klima og Energi Strategiens udarbejdelse, fortsatte udvikling og efterfølgende implementering af de forskellige indsatsområder. Herfra ledes og koordineres efterfølgende de konkrete planer og detaljerede mål, der skal til for at implementere de enkelte temaer inden for de forskellige områder, der er beskrevet i den overordnede Klima og Energi Strategi.

Der er udpeget 9 indsatsområder, som hver har mål og rammer, der støtter den overordnede strategi.

Til hvert indsatsområde skal der udpeges en projektleder med ansvar for at udarbejde delmål, aktiviteter og gennemførelse inden for fastsat tid.

Denne form for organisering giver nye muligheder for at skabe nødvendig kompetenceudvikling i og uden for organisationen, og den medvirker til at arbejde mere bevidst med vidensdeling, således at alle involverede og organisationen som helhed får nye perspektiver og nye kompetencer i den fortsatte udvikling af Klima og Energi Strategien.