"Tupperware"

villakvarterInspireret af Tupperwares markedsføringsmetode vil vi iværksætte home parties med fokus på energirenovering af enfamiliehuse. Læs hele projektbeskrivelsen her - den har titlen:

"My New Home - Party".

Vi skifter Tupperwares plastik beholdere ud med temaer som: Energivurdering af boligen, Arkitektoniske løsningsmuligheder, Økonomisk beregning, Finansieringsmuligheder, Koordinering af renoveringsarbejdet, Rabatter gennem fælles indkøb og Totalentreprise.Håndværkere

Det overordnede formål med projektet er at sætte fokus på energireduktion i boligopvarmningen samt at skabe arkitektoniske smukke og attraktive boliger.

I den forbindelse vil vi gerne skabe grundlag for oprettelse af kurser og uddannelser i Skive, som uddanner håndværkere til at varetage totalentrepriser inden for energirenovering af boliger. Sekundært forventer vi, at projektet danner omdrejningspunkt for borgerinddragelse i Klima & Energi Strategi 2029.Figur

Til et "Party" repræsenterer konsulenten/sælgeren et firma, som skal stå for totalentreprisen. Firmaet leverer rådgivning rabatten og totalløsningerne i samarbejde med underleverandører, banker, revisorer, arkitekter, energiselskaber, fjernvarmeselskaber, håndværkere etc.Solfangere

Party'erne eller møderrne holdes hos en vært, som tilbydes en gratis rådgivningspakke mod at lægge hjem til party'erne, samle 10 interesserede boligejere og stille det færdige renoverede produkt - i form af eget hjem - til rådighed for fremtidige demonstrationer - indenfor en fastlagt ramme og begrænsning.møde

Ideen beskrives, formidles og markedsføres til samtlige boligejere i kommunen, og vi forventer dermed at 5.000 boligejere med tiden vil blive inspireret til at iværksætte nye parties, så energirenoveringen vil brede sig til hele kommunen - evt. også ud over kommunens grænser.