Energibyerne byder til debat på årets Folkemøde på Bornholm, hvor der debatteres om, hvordan byer og lokalsamfund kan gøre sig fri af fossile brændsler og udnytte energien med smart teknologi til gavn for mennesker, virksomheder og klimaet.
Både Energibyen Skive og Skive Kommune som helhed er tilstede på Folkemødet under temaerne grøn omstilling og udvikling i landdistrikterne.

”Vi glæder os til at deltage på Folkemødet. Vi vil gerne udvide vores netværk og møde nye mulige samarbejdspartnere, så vi kan styrke vores arbejde med klima og energi i Skive Kommune”, siger Teresa Rocatis, som er teamleder i Energibyen Skive.

Fra Skive Kommune deltager Lars Peter Salhøj, Plan og Supportchef, i debatten ’Styr lige din energi’, torsdag fra 16.00 til 17.00.

"Vi glæder os til at deltage på Folkemødet. Vi vil gerne udvide vores netværk og møde nye mulige samarbejdspartnere, så vi kan styrke vores arbejde med klima og energi i Skive Kommune."

Teresa Rocatis, teamleder i Energibyen Skive.

Blandt øvrige debattører i Energibyernes telt er Morten Bæk, departementschef i Energi- og Forsynings- og klimaministeriet, Jesper Nygård, adm. direktør for Realdania samt Jarl Krausing, international chef i CONCITO ligesom de syv Energibyer er bredt repræsenteret med politikere og lokale aktører.

”Energibyerne er alle frontløber-byer på energiområdet. Det tættere samarbejde om løsninger, partnerskaber og erfaringer skal sikre, at afprøvede løsninger hurtigt får skala og effekt til gavn for både byerne, virksomheder og klimaet. Folkemødet er en fantastisk platform til diskussioner med andre ambitiøse byer, aktører og virksomheder”, siger Peter Rathje, direktør for Sønderborgs ProjectZero.

Partnerskaber er et nøgleord for de ambitiøse energibyer, og på Folkemødet fortæller Høje – Taastrup Kommune, DTU og Realdania om et fælles projekt om indeklima på skolerne, hvor forskning, kommunal drift og formidling går hånd i hånd for at sikre mere effektiv læring.
Mød Energibyerne på Folkemødet torsdag – søndag i teltet B7 på Energiens område.

 

FAKTA: De syv Energibyer omfatter Frederikshavn, Horsens, Høje – Taastrup, Middelfart, Ringkøbing – Skjern, Skive og Sønderborg kommuner.
Energibyerne er en integreret del af EU SmartEnCity Network, som inspirerer europæiske byer til integreret grøn omstilling med fokus på bygninger, energi, transport og energismarte IT-løsninger.
Læs mere om Energibyerne på www.energibyerne.dk.

 

Publiceret 27-06-2018