Fakta om CISKA
CISKA er navnet på et projekt, der skal være med til at udvikle cirkulære industrielle symbioseparker i Skandinavien, som navnet også er en forkortelse af.
For projektet drejer det sig nærmere betegnet om GreenLab Skive og Esval Miljøpark i Nes Kommune i Norge.
Via CISKA-projektet skal de to symbioseparker udvikles i nye retninger, samtidig med at der på baggrund af samarbejdet skal udvikles en model for, hvordan man får etableret en sådan symbiosepark.
Hensigten er, at den gode historie og den grønne omstilling skal sprede sig som ringe i vandet ved hjælp af best practice, som den udvikles i de to førnævnte symbioseparker.